Værket "48 på 4 år" blev skabt til Vejle Kunstmuseum og efterfølgende udstillet i rum46 Aarhus 2023.
Fernisering & Artist Talk 16. februar kl. 16.30 i rum46, Studsgade 46, 8000 Aarhus C. Værktitel: 48 på 4 år.
rum46 byder velkommen til årets første udstilling i 2023, hvor årets tema er Døde Ting i Bevægelse, der arbejdes med sorgprocesser i et bredere spektrum.
8. marts - I anledning af kvindernes internationale kampdag er der varm kakao i udstillingen kl. 14.00 - 17.00 og Artist Talk kl. 16.00.
Med afsæt i mit arbejde med udsatte kvinder, besøg på krisecentre og hospitalsafdelinger for voldsramte, har jeg kombineret min kunstneriske praksis med et stort samfundsproblem - omkring 12 kvinder, dræbes af deres partner eller forhenværende partner om året i DK. Værket ses som et mindesmærke for 48 kvinder, der mistede livet på 4 år. Værket er skabt som indledning til en ubekvem samtale om adfærdsmønstre og samfund.